5 storbyer der er gode at besøge om vinteren

Vinteren er den perfekte tid at tage på storbyferie. Hvis du tager afsted op til jul, kan du nyde godt af julehyggen i de forskellige byer med julemarkeder, julepyntede butikker, juledekorerede gader og et hav af aktiviteter inspireret af juletiden for ikke at nævne julegaveindkøb.  Men det behøver ikke kun at være i juletiden – mange holder nytår i storbyen eller tager blot et afbræk fra hverdagen med en forlænget storbyweekend. Storbyens charme ændrer sig med årstiderne, og vinteren indbyder til hygge og nærvær. Benyt tiden til at tage den med ro med ekstra cafébesøg eller på at udforske det museum, der står øverst på listen. Vi har samlet fem storbyer, som vi elsker at besøge i vintersæsonen. 

London

iStock: London, England

Et vinterbesøg i London kan byde på mange spændende oplevelser. Se udstillingerne på National Gallery eller Tate Mordern. Giv dig tid til at få Afternoon Tea på et af de fine hoteller og nyd finger sandwich, scones med clotted cream og marmelade og små fine kager i smukke omgivelser. Et besøg på en pub til en traditionel engelsk aftensmad som for eksempel fish and chips eller steak and ale pie gør også godt efter en vinterdag i London. Hvis du besøger byen i juletiden, kan du stå på skøjter flere steder i byen blandt andet ved siden af Natural History Museum (og ikke så langt fra Victoria and Alber Museum), så det kan let kombineres med et spændende museumsbesøg. Det er også et must at tage et smut forbi Selfridges eller Harrods og se den flotte juleudsmykning.     

Paris

iStock: Paris, Frankrig

Paris er altid en god idé, som Audrey Hepburn eftersigende skulle have sagt, og vi kunne ikke være mere enige. Paris’ gader er altid charmerende at begive sig rundt i, så træk i vintertøjet og udforsk byen. Hvis du hellere vil ind i varmen, så er der også rig mulighed for at finde på spændende aktiviteter. Paris ligger hjem til nogle af verdens mest kendte værker, skal du forbi Louvre og se Mona Lisa? Eller vil du måske hellere se Monets vandliljer? Så tag et smut forbi Musée Marmottan Monet. Du finder Jardin des Tuileries i forlængelse af pladsen ved Louvre, og både den og Jardin de Luxembourg viser sig fra en helt særlig side, hvis du er så heldig, at der er faldet en smule sne.  

Berlin

iStock: Berlin, Tyskland

Tyskland er kendt for sine mange, fantastiske julemarkeder, og naturligvis kan du også finde dem i Berlin. Et af de mest populære er WeihnachtsZauber ved Gendarmenmarkt, som helt sikkert er et besøg værd, hvis du besøger byen op til jul. Berlin er også en populær destination for dem, som tager afsted til nytår. Du kan udforske byens spændende museer, fristende butikker og gode restauranter, hvis vintervejret ikke tillader for meget tid udendørs.  

København

iStock: København, Danmark

Man behøver ikke rejse særlig lang for at komme til en storby, der er værd at besøge året rundt. København er ekstra hyggelig om vinteren med sine indbydende caféer og spændende museer, som venter på at byde en velkommen. Tiden op til jul er særlig en magisk tid i vores hovedstad, hvor gaderne er pyntet og stemningen i top. En tur til København i juletiden er ikke komplet uden et besøg i Tivoli, hvor forlystelsesparken viser sig fra sin måske hyggeligste og mest magiske side.     

New York

iStock: New York, USA

New York er kendt som byen, der aldrig sover. Derfor er der også altid noget at lave. Et vinterbesøg i den amerikanske storby emmer derfor af spændende muligheder. Hvis du har lyst til at være kulturel under dit besøg, kan du lægge turen forbi et af de utallige fascinerende museer, som for eksempel de kendte kunstmuseer MoMa, The Museum of Modern Art og Guggenheim eller måske American Museum of Natural History med sine storslåede displays, hvis moderne kunst ikke er din kop te. Det er også en rigtig god mulighed at benytte sig af det fantastiske teaterudvalg, du finder på Broadway. Hvis du besøger byen op til jul, kan et besøg forbi Rockefeller Center med det efterhånden ikoniske juletræ anbefales.  De har også en skøjtebane, så du kan spændende skøjterne og nyde julestemningen og måske slutte af med noget varmt at drikke, hvis du har lyst til det.       

Er du blevet fristet til at tage på en vinter city break?

Hos Secret Escapes finder du håndplukkede hoteller – udforsk vores aktuelle tilbud her

Du kan også gå på opdagelse i vores andre rejseguides, hvor du kan læse mere om Sydøstasiens magi, Europa springer ud i foråret eller Udforsk den svenske vestkyst.

Leave a Reply

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

*

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.