Europa springer ud i foråret

“Der er noget i luften” – dagene er blevet lysere og længere, og foråret virker til at være på vej. Vintergækkerne er blomstrer i haverne, og inden længe er foråret virkelig på vej. Det er ikke kun i Danmark, at blomsterne springer ud. Parkerne rundt omkring i Europa står snart i fuld flor – se de farverige tulipaner springe ud i Holland, hør fuglesang på toppen af Prag eller tag en selfie under kirsebærtræerne i København.  

Istock: Keukenhof udenfor Amsterdam

Tulipaner springer ud i Amsterdam

Holland er især kendt for træsko og tulipaner. Sidstnævnte er et stort trækplaster i foråret. Tjek ind på hotel i Amsterdam og dedikér en dag til at tage på opdagelse i Lisse og smukke Keukenhof Blomsterpark – verdens største blomsterpark. Her er ingenting overladt til tilfældighederne, og der findes mere end 7.000.000 blomsterløg i parken. Den er åben fra starten af marts og til slutningen af maj. Det anbefales at besøge parken i midten af april, som i år rammer sammen med påsken.

Bemærk, at det tager omkring halvanden til to timer med offentlig transport at komme fra centrum af Amsterdam og til Keukenhof Blomsterpark, mens du i bil kan klare turen på 45 minutter. Der er gode parkeringsforhold ved parken. Hotellet Amsterdam Forest Hotel står klar til at tage i mod dig, læs mere her…

Istock: Kew Gardens i London

London bliver mere farverig

Der er altid liv og glade dage i den britiske hovedstad, men til foråret bliver byen mere farverig, når bladene på træerne og de mange grønne planter folder sig ud. I Kew Gardens (officielt Royal Botanic Gardens) i udkanten af London, kan du nemt få en eftermiddag til at gå med at slentre rundt og betragte det smukke parkanlæg, rosenhaven og de imponerende væksthuse, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvliste.

Tjekker du ind på London Royal Horseguards nær Themsen, tager det omkring en time med offentligt transport at komme til Kew Gardens. Eller du kan hoppe på en af færgerne ved Embankment og sejle op til Kew. Læs mere om hotellet her…

Istock: Bispebjerg Kirkegård i København

Kirsebærtræerne blomstrer på Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård i København er hvert forår et stort tilløbsstykke, når kirsebærtræerne springer ud og står med de fineste lyserøde blomster. Den smukke have bliver kun flottere. Her kan du tage det helt rigtige billede til Instagram.


Du kan tjekke ind på First Hotel Mayfair, der ligger ved Københavns Hovedbanegård. Herfra kan du nemt hoppe på bussen eller spadsere igennem vores flotte forårsklædte hovedstad til Bispebjerg Kirkegård. Du kan booke hotellet her…

Istock: Luxembourghaven i Paris

Luxembourghaven står i fuld flor

I 6. arrondissement mellem Latinerkvarteret og Montparnasse ligger Luxembourghaven eller Jardin du Luxembourg, som den hedder på fransk. Parken er parkanlæg for Luxembourg-slottet, der ligger i den nordlige del af parken. Den har flere geometriske mønstre og alléer, og kanten af de store græsarealer er beplantet med smukke, romantiske blomster – du er jo ikke i romantikkens hovedstad for ingenting. Haven benyttes flittigt af pariserne, der især bruger de opførte sportsbaner.

Tjek ind på det stilfulde boutiquehotel, Pullman Paris Centre – Bercy, der ligger ved Seinen og en times gang fra parken. Efter spadsereturen kan du hvile musklerne i hotellets spa – læs mere om hotellet her…

Istock: Petrin-højen i Prag

Fantastisk udsigt fra Petrin-højen

Højt over Prag finder du Petrin-højen, hvor du foruden at nyde den fantastiske udsigt over byen også kan gå slentreture i den smukke park, sætte dig under et træ og læse en bog eller tage på picnic, hvis vejret tillader det. Du kommer nemt til toppen med Petrin Kabelbane, men du kan også udfordre parkens trapper og bakker, i så fald kan du spare dagens løbetur væk. I parken finder du også et tårn, der til forveksling minder om Eiffeltårnet – et oplagt besøg især, hvis du rejser med børn.

Efter en dag på farten på Petrin-højen kan du slappe af i spaen på Corinthia Hotel Prague – læs mere om hotellet her…

Istock: En have ved Generalife i Granada

Generalife Haver i Granada

Den spanske by, Granada, ligger nordøst for Málaga. Byen gemmer på en perle af en smuk park, som tilhører slottet Generallife – få minutters gang fra det berømte slot Alhambra, der blev bygget af maurerne og er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Generalife var tidligere sommerresidens for en sultan, og mellem slottets mure og uden for murene finder du den smukke park Generallife.

I Granada kan du tjekke ind på den fine Vincci Albayzin Granada, læs mere om hotellet her…

Der findes flere store og flotte parker i resten af Europa og verden. Du kan blandt andet lægge vejen forbi Tiergarten i Berlin, Central Park i New York eller Villa Borghese i Rom. Du kan finde din overnatning på Secret Escapes…

Leave a Reply

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

*

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.