6 ting vi elsker ved hotellivet

Vi ved næsten ikke noget bedre end hotellivet – en tilværelse fyldt med bekvemmeligheder og små, betænksomme detaljer, der tager din komfort til helt nye højder. Tag et kig på de seks ting, der får os til at dagdrømme om hotellivet…

1. Don’t disturb-skilte

Kan man mon indføre dem sådan helt generelt i hverdagen? Vi tænker, at det vil være særligt fristende at gøre brug af skiltet på Side Design Hotel i Hamborg, hvis værelser i den grad indbyder til at sove længe. En to meter bred kingsizeseng klædt i hvidt, knitrende sengetøj – din skønhedssøvn er så godt som sikret. Tag skiltet i brug, sluk telefonen, smid dig på sengen og nyd, at du netop i dette øjeblik intet skal. Spar op til 37% på dit ophold på Side Design Hotel her.

Billede: SIDE Design Hotel

2. Bløde, knitrende badekåber

Og gerne med tilhørende tøfler – ferieuniformen over dem alle! Det har spahotellet Kong Arthur i København også forstået! Tjekker du ind på deres Spa Executive-værelser, venter der dig en lækker badekåbe på den nyredte seng. Og eftersom du bor på samme etage som hotellets Ni’Mat Spa, kan du faktisk kan tillade dig at være “i uniform” under store dele af opholdet – selv når du skal nå din massagetid i den prisvindende spa. Gør dig et kup på Kong Arthur på vores hjemmeside her.

Billede: Kong Arthur

3. Et stykke chokolade på hovedpuden

Er der noget bedre end at finde et stykke chokolade på hovedpuden? En slags helårlig chokoladejulekalender, som vi godt kunne vænne os til. Det er de enige i på det femstjernede Hotel Sans Souci – Wiens bedste hotel ifølge TripAdvisor – hvor de har taget chokoladeservicen til nye højder med traditionelle praliné-chokolader på værelset. Det er sågar ikke den eneste kulinariske overraskelse, du får under opholdet – der venter også champagne fra Laurent-Perrier på værelset. Se her.

Billede: Hotel Sans Souci

4. Minibarer

Små indbydende forfriskninger og snacks i mini-størrelse, som kan redde det hele i pressede feriesituationer. Vi kender vel alle det med at være rejst langvejsfra og være både lettere svedig, tørstig og en smule udmattet ved ankomst på hotellet? På Radisson Blu 1835 Hotel & Thalasso kan du som det første smide bagagen, vælge en kølig drink fra minibaren og tage plads på værelsets altan med udsigt til det glimtende Middelhav. Kan det blive meget bedre? Spar op til 54% på Radisson Blu 1835 Hotel & Thalasso på vores hjemmeside her.

Billede: Radisson Blu 1835 Hotel & Thalasso

5. Pudemenuer

Hvis ikke du kender konceptet pudemenu endnu, er det på tide! Det er nemlig noget nær det mest geniale, du kan støde på i hotelverdenen. For vi har vel alle prøvet at sove med en pude, der var enten for blød, for hård, for høj eller for lille? På nogle af de mest luksuriøse hoteller, får du et lille udvalg af hovedpuder på værelset, så du er sikret den rette hovedstøtte om natten. Det har de forstået på det gæsteroste NH Collection Prague, der ligger på en fredelig bakketop i Prag. Sikr dig din helt rette hovedpude fra 560 kr. per nat her.

Billede: NH Collection Prague

6. Roomservice

Behøver vi overhovedet at forklare, hvorfor roomservice er på listen? Der er ikke noget mere luksuriøst end at tøffe over til telefonen på værelset og bestille noget lækkert. Særligt når man f.eks. har været på farten i modebyen Milano og er fyldt med nye indtryk og oplevelser, hvilket er meget sandsynligt på det femstjernede Cháteau Monfort. Vi synes, alle fortjener at gå all-in på roomservice minimum én gang i livet – det er oplevelsen (og ja – gebyrerne) værd, når man får lov at indtage sin middag tilbagelænet, iført badekåbe og i privatlivets fred. Sig ja tak til roomservice her.

Billede: Château Monfort

Hvis du føler dig fristet af det komfortable hotelliv, så tag et kig på Secret Escapes sidste nye hoteltilbud her. Husk, at du kan spare helt op til 70% i tilbudsperioden.

Leave a Reply

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

*

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.