Kend din kaffe

Trattoria – en italiensk bar, hvor man typisk drikker kaffe

Findes der noget bedre end at nyde en espresso på en fortorvscafé i det sydlige Italien? Nej vel… Men hvad nu, hvis vi fortæller dig, at kaffe ikke bare er kaffe i Italien – at espresso slet ikke er navnet på en kaffe, og at kaffe med mælk efter et måltid er helt uhørt? Ja, så kan vi vist godt pakke vores baresso-gloser sammen. Vi har dog forsøgt at gøre den italienske kaffeverden noget lettere at omgås med, så du er godt klædt på, når du begiver dig ud den italienske i kaffejungle.

Un caffè – Espresso

Espresso – Ci prendiamo un caffè?

Hovedingrediensen over alle hovedingredienser. Espressoen er basen for samtlige kaffetyper, vi danskere med stor glæde skyller ned hver morgen, middag og aften – ja, stort set hele dagen – men som vi misvisende kalder for ”espresso”. For i Italien er ”espressoen” nemlig bare ganske almindelig kaffe. Så befinder du dig på en fortorvscafé i de hyggelige italienske gader, så er det mest korrekte rent faktisk bare at spørge efter en kop kaffe – eller som italienerne siger det ”un caffè, grazie mille”.

 Vidste du at: på italiensk betyder espresso reelt set ”under tryk”, og det henviser derfor til måden, kaffen bliver lavet på? Derfor giver det ikke så meget mening at bestille en espresso i Italien.

Un caffè e latte – Caffe latte

Cappuccino, Caffè e latte, Latte Macchiato & MarocchinoBuongiorno!

Smukt ser det ud, når afbildningerne af diverse blomster og figurer tegner sig i mælkeskummet. Cappuccino, Caffè e latte og Latte Macchiato er alle tre ikoniske drikke, som vi danskere er vilde med på alle døgnets tidspunkter. Marocchino er dog knap så velkendt herhjemme – endnu! Men vidste du, at det i Italien er helt uhørt at drikke disse på andre tidspunkter af døgnet end om morgenen? Jep – alle kaffetyper, som indeholder mælk, drikkes kun om morgenen og aldrig efter et måltid. Gå i italienernes fodspor, begynd dagen i en italiensk bar og bestil en Cappuccino til morgen. Befinder du dig i det nordlige Italien, f.eks. Milano-området, er Marrocchinoen, som indeholder et drys af kakaopulver, særlig populær – Buon caffè!

 Fun fact: Nogle steder i Norditalien kan du opleve, at din Marocchino bliver kaldt for en ”Upside-down Cappuccino” – ofte bliver den endda velsignet med lidt Nutella… Joo, den er god nok!

”Dirty water” – Americano

Caffè AmericanoScusa?

Caffè Americano eller Caffè All’americana – uanset hvordan du vælger at udtale det, så kan det være en idé at droppe den, hvis du ikke ønsker at blive stemplet som turist. Essentielt er denne type blot filterkaffe – til dem der ikke ønsker et stærkt shot ristede kaffebønner. Du er mere end velkommen til at bestille en kaffe med ekstra vand i, men skal det gøres på ægte italiensk manér, så lyder det ”un caffè acqua sporca, per favore” – en såkaldt ”dirty water,” tak!

 Vidste du at: navnet ”amerikansk kaffe” stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig, hvor amerikanske soldater fortyndede deres kaffe, så det mindede om den, de var vant til hjemmefra?

Caffè Corretto al cognac – kaffepunch

Caffè Corretto “Alla grappa o al cognac?”

Caffè Corretto er nok ikke den mest velkendte i Danmark, men den kan helt sikkert blive en ny storfavorit. Dette lille himmelske espressoshot kan blive dit, blot efter at du har valgt, hvilken likør det skal have selskab af. Blandt de mest populære er grappa, sambuca og cognac. Vi er sikre på, at i Torino, hvor denne drik er særlig populær, vil baristaerne med glæde hjælpe med at brygge den perfekte Caffè Corretto til dig – ”Cin Cin!”

 Fun fact: I Danmark, særligt i Vestjylland, har vi noget, der minder lidt om Caffè Corretto, nemlig kaffepunchen – en dejlig kop kaffe toppet med vores ikoniske drik, snapsen!

Gardasøen

Er du blevet kaffetørstig efter denne rejse gennem den italienske kaffejungle? Se vores liste af italienske tilbud her. Vi vil mene, at du nu er klædt godt på til at bestille en kop kaffe på en espressobar i Italien – og det er vel et godt sted at starte?

Leave a Reply

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

*

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.