En insider-guide til Berlin

Brandenburger Tor i Berlin

Brandenburger Tor i Berlin

Berlin-tid er altid

 Som man kender det fra mere hjemlige kanter, kan vejret i Berlin gemme på overraskende elementer. Det betyder dog ikke ikke, at Berlin ikke kan blære sig med et farverigt forår, solrige sommerdage samt et efterår, hvor røglødende blade flyver om kap i vindens sus  præcis som vi kender det herhjemme. Drømmer du om picnic i parken og drinks på tagterrassen, er sommeren, det sene forår og det tidlige efterår de bedste tider at besøge byen. Berlin er en by med mange museer, fristende butikker og restauranter samt et godt transportsystem – så uanset hvornår på året du rejser, vil det være umuligt at komme til at kede sig i Berlin. Vi har samlet nogle tips til, hvad du kan lave og hvor du kan bo og skrevet en guide til til når Berlin-turen skydes i gang.

East Side Gallery i Berlin

Berlin street art – East Side Gallery

Mondæne kvarterer møder hippe nabolag

Tysklands hovedstad har en lang og turbulent historie, der blandt andet kommer til udtryk i den varierede arkitektur og kontrasterne mellem de mange forskellige bydele i øst og vest. Et kvart århundrede efter DDR’s fald står rester af Berlinmuren stadig tilbage rundt om i byen og vidner, om den monumentale effekt jerntæppet havde på byen. Mens pæne og mondæne kvarterer som Charlottenburg og Wilmersdorf i vest byder på grønne gader og fine butikker, gemmer rå og hippe kvarterer som Friedrichshain og Kreuzberg i øst på street art, et pulserende natteliv og en mere urban æstetetik.

Ligesom historien sætter kunsten sit præg overalt i byen, der emmer af kreativitet og innovation. Berlin er et overflødighedshorn af kultur, og de relativt lave leveomkostninger har gjort byen til et af Europas samlingspunkter for kunstnere fra nær og fjern. Er du interesseret i moderne kunst, venter dig der derfor en udfordring, når du skal vælge mellem de talrige gallerier og museer, der har slået dørene op rundt om i Berlin.

Oberbaumbrücke i Berlin

Overgrundstoget i Berlin – Oberbaumbrücke

Sådan kommer du omkring

Med både metro, tog, busser, sporvogne og taxaer er mulighederne mange, når du skal omkring i den tyske hovedstad. Med metrosystemet, der er kendt som “U-Bahn” og overgrundstogene, der er kendt som “S-Bahn”, stryger du hurtigt fra A til B, så du kan nemt krydse mange kvarterer. Har du planlagt et længere ophold i byen, kan det være en fordel at købe et ugekort, hvis ikke du vil slide dine såler ned. På en solskinsdag er der nemlig ikke en bedre måde at komme rundt i byen på end til fods – hvis du spørger os. Slentr gennem byen, og mærk den fantastiske stemning fra overgangene mellem de forskellige bydele i øst og vest, samt sug de mange indtryk til dig.

Oplev Berlins pulserende natteliv

Lev som de lokale

Madelskere vil befinde sig godt i Berlin, hvor bagerier, kebabstandere og fastfoodkæder blander sig med hyggelige, uafhængige kaffebarer og spændende restauranter med mad fra alle afkroge af kloden. Snup en kaffe på en lille café, sæt dig i solen og betragt de lokale slentre forbi, mens du overvejer, om aftenens menu skal stå på vietnamesisk, kinesisk, tysk, tyrkisk, eller noget helt femte. Berlin har helt sikkert noget for enhver smag og til priser, som passer til ethvert humør.

Berlins natteliv er et mekka for klubgængere, og du bør ikke snyde dig selv for en drink eller to på tagterrasse-barer som Klunkerkranich i Neuköln og Monkey Bar syd for Zoologisk Have. Start aftenen med en middag på en af de mange restauranter i Torstrasse, hvor du også finder et utal af barer.

Berlins ubestridt mest omtalte natklub er det ikoniske Berghain, hvor festen fortsætter længe efter, at solen står op den fortsætter ufortrødent helt til mandag eftermiddag. Er du morgenfrisk kan du derfor starte dagen med et brag i den berømte bunker – hvis altså du får lov. Køen til den eftertragtede klub er berygtet i det Berlinske natteliv, for ved Berghains port vogter Sven Marquardt, klubhimmelens svar på Sankt Peter. Verdens måske mest feterede dørmand er kendt for sit dystre look og uforudsigelighed, når han fælder sin dom, og har gjort Berghain til en Berlin-institution.

Alexanderpladsen i Berlin

Din tjekliste til en Berlin-tur

  • Museumsinsel:  besøg den smukke ø Museumsinsel, hvor museerne ligger som perler på en snor
  • Fernsehturm: tag elevatoren op i toppen af det ikoniske Fernsehturn, og oplev Berlin fra oven
  • KaDaWe: shop igennem i det berømte gamle stormagasin KaDaWe, som er et af Europas største
  • Mauer Park: gå på jagt efter unikke retrofund på det enorme loppemarked hver søndag i Mauer Park
  • “Photoautomaten”: tag sort-hvide retro-selfies i en af de mange “Photoautomaten” og mindes de dage, hvor selfie-sticks endnu ikke fandtes

Står du og skal planlægge din næste storby ferie i Berlin, så tag et kig på vores Berlin-hoteller her. – De er bare über fine!

Tags: × × × ×

Leave a Reply

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

*

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.