En insider-guide til Rom

Billede: IakovKalinin (Thinkstock)

La Dolce Vita

I Rom blomstrer romantikken nemt, ligesom mange vil mene, at dagene varer længere og maden smagere bedre. Her er vist i virkeligheden tale om det berømte dolce vita, som os danskere nemt kan komme til at savne, når vækkeruret ringer lidt for tidligt og vejret driller. Måske er 2016 året, hvor du skal smage på netop dette søde, italienske liv med en ferie til den evige by – Roma? Læs med her, og få gode tips til aktiviteter, steder du kan bo og den bedste årstid at besøge byen på.

Billede: Thinkstock

Den bedste tid på året at besøge Rom

Selvom den evige by byder på massevis af verdensberømte monumenter og seværdigheder, er det solskinnet, der virkelig vækker byen til live. Rom er by, som bør udforskes til fods, og det gøres naturligvis bedst i smukt vejr. Rejser du i højsæsonen i juli og august, skal du dog være forberedt på seriøs sommerhede. Foretrækker du mere svale temperaturer, er foråret og sensommeren derfor at foretrække; temperaturerne mellem april og juni samt september og oktober er nemlig mærkbart mildere.

Besøger du byen i august, skal du regne med at rende ind i flere turister end lokale, så vil du gerne styre uden om horderne, bør du undgå denne periode. Sightseeing kan gøres året rundt, men visse områder, såsom det livlige Trastavere med dets udeservering og populære natteliv, er relativt tomme i vinterhalvåret mellem november og marts.

Billede: Shaiith (Thinkstock)

Sådan kommer du omkring

Den smukke gamle bymidte udforskes bedst til fods eller på cykel. Mange af seværdighederne ligger i centrum, hvor du også finder shopping, restauranter og kendte torve – i nem gåafstand fra hinanden. Metroen går regelmæssigt og tager dig nemt og hurtigt tværs over byen. Der er kun tre linjer at holde styr på, så det er let at finde rundt.

Det er værd at huske, at den berømte bys kollektive trafik er berygtet for sine lommetyve, så hold godt fast på tasker og punge. En enkeltbillet til bus eller metro koster 1,50 EUR, mens et dagskort koster 7 EUR.

Billede: Elena Elisseeva (Thinkstock)

Lev som de lokale

Gør sightseeing simpel ved at smutte fra kirke til kirke. Har du vovet dig til byen i sommerheden, er kirkerne svale oaser, der tilbyder tiltrængte pusterum. Husk dog at dække dig til – du finder ofte papirsjaler ved indgangen.

I sommerheden er det vigtigt at drikke en masse. I stedet for at købe dig fattig i flaskevand, kan du holde udkig efter drikkefontænerne med iskoldt vand, som du finder langs gaderne som perler på en snor.

Italien er naturligvis også kendt for sin fantastiske mad. Undgå turiststederne i centrum, hvor menuerne findes på alle sprog, og begiv dig i stedet ud i de små sidegader, hvor de lokale hænger ud. I Rom spiser man generelt middag efter klokken otte, så se dig om efter restauranter, der har åbent til sent.

Sæt ikke for meget tid af til de overbefolkede turistområder. Takket være de korte afstande kan du hurtigt nå at se en masse. Brug i stedet tiden på bare at drysse rundt i de hyggelige gader og stræder og slappe af på caféer og gelato-steder.

Deep Fried Rice Balls

Arancini di riso (Billede: kamui29 (Thinkstock)

Du kan ikke besøge Rom uden at…

  1. Smage på nogle af de utallige specialiteter, byen har at byde på. Kast dig over de italienske kulhydrater, der fås i mange fristende former. Ud over den obligatoriske pizza og pasta bør du også prøve arancini di riso, der betyder ‘riskugler’ på italiensk. De små, sprøde kugler er perfekte som en hurtig snack og smager fantastisk!
  2. Besøge Castelli Romani – en gruppe mindre byer, som ligger i Albanerbjergene, 25 km sydøst for byen. Området er særligt et besøg værd, hvis du gerne vil have en bid af det autentiske, gamle Rom. Nemi er uden tvivl den smukkeste af byerne.
  3. Fuldende din sene middag med en klassisk italiensk ‘digestif’, som f.eks. en Amaro del Capo eller Limoncello.
  4. Besøge Osita Antica, hvis du kun fik skærpet din appetit for historie ved Roms mange monumenter. Det arkæologiske område ligger i udkanten af byen og er udsædvanligt velbevaret. Her findes blandt andet et amfiteater.
  5. Slå et smut forbi appelsinplantagen Giardino degli Aranci, hvor du kan sidde i skyggen og og beundre den fantastiske udsigt over byen.
  6. Gå på opdagelse i de mange små gader og stræder og nyde et måltid eller et glas vin i det pulserende kvarter Trastavere ved et af de mange steder med udeservering langs Tiberen. Det bliver svært at finde et mere romantisk sted at indtage et glas chianti.
  7. Besøge Piazza del Popolo efter solnedgang, hvor (de fleste af) turisterne er gået hjem. Rom er smukkest om aftenen, når gadelygterne kaster et varmt, gyldent skær over byen. Gå op af trapperne til Terrazza del Pincio for at betragte den italienske hovedstad fra oven.
b90d68a8_1ff2_41ac_9e3d_84c81445936e

Parco dei Principi Grand Hotel and Spa

Her kan du bo

Lige nu har vi to tilbud på vores hjemmeside på luksuriøse hoteller i Rom, der har hver deres charme. Foodies kan med fordel vælge Hotel Rex, hvis elegante værelser og Michelin-restaurant ligger i nærheden af Colosseum. Planlægger du at oparbejde en solid, solbrun kulør, kan du tage et kig på Parco dei Principi Grand Hotel and Spa, der både har pool og spa. Fælles for dem begge er en centralt beliggenhed, der gør det nemt at besøge byens verdensberømte seværdigheder.

Overvejer du at kombinere dit besøg i Rom med en tur til en af støvlelandets mange andre charmerende byer, kan du også tage et kig på vores andre Italienstilbud her.

Benvenuti a Roma!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*